Uvildig bygge- og arkitektrådgivning
Universalhuse tilbyder uvildig bygge- og arkitektrådgivning. Som uvildig bygherrerådgiver kan vi møde vores kunder fra dag 1 med kompetent rådgivning.
Indehaveren af Universalhuse er Thomas Søndergaard. Han har erfaring i byggebranchen siden 2003, for udover sin Byggetekniske uddannelse som bygningskonstruktør har han også en håndværksmæssig baggrund, som bygningssnedker. Alt hvad han foretager sig, bygger på et fundament af stor byggeteknisk og arkitektonisk viden af 24 års erfaring.
Funktionalitet og klima
Hos universalhuse har vi altid fokus på at opnå:
- Bæredygtigt byggeri
- Energioptimering
- Universelt & funktionelt design
- Det gode indeklima
Vi ønsker at skabe bygbare og funktionelle projekter med respekt for miljøet og det gode indeklima. For os handler det om at finde de helt rigtige løsninger, så du får et perfekt hus, der er velegnet som hjem.
Bæredygtighed fremfor alt
For os er bæredygtighed ikke bare et populært emne, det er et valg, der er dig og miljøet til gavn. Vi udfører bæredygtigt byggeri, da det nedsætter aftrykket på miljøet og gavner dig på den lange bane.
Du kan bespare dyre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, øge husets værdi og fremtidssikre dit salg med lave energiudgifter. Derfor har vi valgt at tilbyde dig bæredygtige byggerier. Derudover prioriterer vi det gode indeklima til fordel for dig og din familie.
Materialevalg i kvalitet
Vi vælger kun materialer i bedste kvalitet, der er egnet til netop dit projekt. Materialevalget er et vigtigt fokuspunkt for at kunne efterleve projektets funktion, levetid og slutresultat og samtidig mindske påvirkningen af klimaet. Derudover skal de forskellige materialer kunne samarbejde i et indbyrdes forhold både funktionelt og arkitektonisk.
Materialevalget udelukker hverken den klassisk smukke eller den unikke løsning. Dit projekt vil stadig udtrykke en personlig, arkitektonisk stil. Vi ønsker at skabe optimal levetid, sundt indeklima og samtidig et minimalt energiaftryk med vores projekter.
Vi finder din bedste løsning
For os er den tætte dialog med kunden essentielt. Kun ved tæt dialog finder vi de reelle behov, ønsker og tanker. Sammen kan vi skabe det funktionelle rum, hvor flyverdragterne kan flyve, skoene blive kastet, stilheden kan finde plads og livet kan leves. Vi ønsker at give dig løsninger, der efterlever dine behov.